Profil

​Velkommen hos Stjernedrys!
En verden af legetøj og interiør til de mindste fra danske og internationale brands. 
​Jeg hedder Bettina og er indehaver af www.stjernedrys.shop. Vi holder til i Grindsted, hvor jeg bor med min kæreste Jan og vores to piger, Isabella og Emma på henholdsvis 8 år og 10 år. Til daglig er Jan tømrer, men er også min hjælpende hånd med shoppen, når det kniber med tiden.
​Jeg har arbejdet indenfor detailhandlen i 25 år, og den store drøm har altid været at blive selvstændig. Så jeg tog springet og åbnede www.stjernedrys.shop i marts 2017.

Hele ideen til Stjernedrys har længe været i tankerne, og interessen for legetøj og børneinteriør, er selvfølgelig ikke blevet mindre, efter vi selv har fået børn - tværtimod.
Vi vil gerne skabe et univers af lækkert og funktionelt legetøj og børneinteriør, som vi naturligvis selv kan stå inde for. 
Vores holdning er hele vejen igennem, at legetøj skal kunne holde til at blive leget med. Derfor, er en stor del af vores legetøjsprodukter lavet i træ. Indretning spiller en stor rolle i alles hjem i dag, og man kommer naturligvis ikke udenom børneværelset. Derfor vil du hos Stjernedrys finde nøje udvalgte interiør produkter, med rene linjer og nordisk stil, som børnene vil elske. 

Service og kvalitet er de to vigtigste ord, vi arbejder med hos Stjernedrys. Vi vil gøre vores bedste for at du, som kunde får den bedste oplevelse af at handle hos Stjernedrys. Vi ser frem til at handle med dig!

Stjernedrys
Bettina Sørensen